Hvem kigger med?

Sporet du ikke vidste du satte

Prøv at tælle

Hvor mange gange har du i dag sagt til nogen, hvilket sprog du taler? Hvilken tidszone du bor i? Hvor stor din skærm er? Hvor mange kerner din processor har?

Nul gange. Alligevel har du fortalt det til hver eneste hjemmeside, du har åbnet.

Hvad et digitalt spor er

Et digitalt spor er alt det, du efterlader, uden at have besluttet at aflevere det.

Nogle spor sætter du med vilje. Du skriver en kommentar. Du uploader et billede. Du udfylder et felt med din adresse, fordi der skal komme en pakke. Det er valg. Du ved, hvad du gør.

Andre spor sætter du bare. De opstår, fordi det er sådan, internettet er bygget. Når din browser henter en side, sender den samtidig en stak oplysninger om sig selv, fordi siden skal vide, hvordan den skal vises. Hvor bredt er vinduet? Understøtter maskinen den her slags billeder? Hvilket sprog skal teksten være på?

Det er praktiske spørgsmål med praktiske svar. Problemet er ikke, at de bliver stillet. Problemet er, at svarene kan gemmes.

To slags hukommelse

Det, du selv har gemt. Din konto, dine beskeder, dine billeder. Du ved, det ligger der, og som regel ved du hos hvem.

Det, andre har gemt om dig. At du var på en bestemt side klokken 22.14 en tirsdag. At du scrollede forbi det ene og stoppede ved det andet. At den samme maskine har været forbi fjorten forskellige sider på en uge.

Den anden slags har du sjældent besluttet noget om. Og det er den, det her forløb handler om.

Ord du skal kunne

Browser

Programmet, du åbner hjemmesider i. Chrome, Safari, Firefox, Edge.

Server

Den maskine et andet sted i verden, som sender siden til dig.

Cookie

En lille tekstfil, en hjemmeside beder din browser om at gemme, så den kan genkende dig næste gang. Nogle cookies er nødvendige, for eksempel den der husker, at du er logget ind. Andre er der udelukkende for at følge dig.

Tredjepart

En, der er med på siden, uden at det er deres side. Åbner du en nyhedsside, henter den ofte ting fra ti eller tyve andre firmaer, du aldrig har hørt om.

Din maskine har et ansigt

Et forsøg, I laver sammen

Åbn hvemkiggermed.dk på jeres egne maskiner. Gå til del 1 og del 2.

Læs de første seks tegn af jeres kode op for hinanden på skift.

Hvor mange i klassen har den samme?

Skriv jeres koder her:

Hvad der lige skete

I slettede ingenting, og I loggede ikke ind. Alligevel fik I hver især en kode, der med stor sandsynlighed kun passer på jeres maskine.

Det hedder et fingeraftryk. Ideen er enkel og lidt ubehagelig: hvis man samler nok små oplysninger, som hver især er fuldstændig harmløse, bliver kombinationen af dem unik.

Hvor mange i verden har dansk som sprog? Millioner. Hvor mange har dansk sprog og den skærmopløsning og det operativsystem og præcis de skrifttyper installeret og det grafikkort? Måske kun dig.

Tænk på det som at gætte en person. Er personen dansk? Det udelukker ikke ret meget. Er personen dansk, går i 8. klasse, spiller trompet, er venstrehåndet og har en hund, der hedder Nova? Nu er der ikke mange tilbage.

Hvorfor det er mere sejlivet end cookies

En cookie kan du slette. Der er en knap til det i din browser, og bagefter er den væk.

Et fingeraftryk er der ikke en knap til. Det er ikke noget, der er blevet gemt på din maskine. Det er din maskine. Du kan skifte browser, du kan slette alt, du kan åbne et privat vindue, og de fleste af signalerne er der stadig, fordi de beskriver hardwaren og opsætningen, ikke besøget.

Det er derfor, fingeraftryk er blevet vigtigere, i takt med at browsere er begyndt at blokere tredjepartscookies. Da den ene dør blev lukket, blev den anden brugt mere.

Er det ulovligt?

Ikke i sig selv. Det er ikke ulovligt at bede en browser om at fortælle, hvor bredt vinduet er. Det er nødvendigt for at vise en side.

Men i EU er det som udgangspunkt ulovligt at bruge det til at følge dig uden dit samtykke. Reglerne hedder GDPR og de danske regler om cookies. At noget er ulovligt betyder desværre ikke, at det ikke sker. Det betyder, at der findes et sted at klage.

Ord du skal kunne

Fingeraftryk (fingerprinting)

At genkende en maskine på kombinationen af dens egenskaber i stedet for på en gemt fil.

Entropi

Et mål for, hvor meget en oplysning indsnævrer. Målt i bits. Én bit halverer antallet af mulige personer. Ti bits deler med cirka tusind. Tyve bits deler med cirka en million.

GDPR

Europæiske regler om, hvad virksomheder må gøre med oplysninger om dig.

Datatilsynet

Den danske myndighed, man kan klage til.

Fra brikker til billede

Hvad en profil er

En profil er ikke en mappe med dit navn på. Det er sjældent så konkret.

En profil er et sæt gæt. Alder cirka. Køn måske. Bor formentlig i den her del af landet. Interesserer sig sandsynligvis for det her. Har for nylig kigget på det der. Er statistisk set i humør til at købe noget nu.

Gættene bliver lavet af maskiner, ud fra mønstre i, hvad millioner af andre mennesker har gjort. Det er derfor, de nogle gange rammer uhyggeligt præcist og andre gange er helt hen i vejret.

Hvor brikkerne kommer fra

Det du gør på en side. Hvad du klikker, hvor du stopper, hvor længe du bliver, hvad du skriver i søgefeltet, hvad du fortryder at skrive og sletter igen.

Det du gør på andre sider. Hvis den samme tredjepart er med på begge sider, kan de to besøg kobles sammen. Det er derfor, du kan se en annonce for noget, du kiggede på et helt andet sted.

Det andre har fortalt om dig. Nogen uploader deres kontakter til en tjeneste. Dit nummer står i den. Nu ved tjenesten, at du findes, og hvem du kender, selvom du aldrig har været der.

Det der er købt. Der findes firmaer, hvis eneste forretning er at samle og sælge oplysninger om mennesker. De hedder databrokere. De fleste har du aldrig hørt om.

Det gæt, der ikke skulle være gættet

Nogle oplysninger er mere følsomme end andre. Helbred. Religion. Politisk holdning. Seksualitet. Om man er gravid. De har deres egen beskyttelse i loven, netop fordi de kan bruges imod folk.

Men en profil behøver ikke kende svaret for at gætte det. Man kan gætte helbred ud fra hvilke sider, der bliver læst. Man kan gætte en graviditet ud fra ændringer i, hvad der bliver købt. Man kan gætte, at nogen er ved at bryde ud af et forhold, ud fra hvornår på døgnet telefonen bliver brugt.

Gættet kan være forkert. Det bliver brugt alligevel.

Ord du skal kunne

Profilering

At bruge oplysninger om en person til automatisk at vurdere eller forudsige noget om vedkommende.

Databroker

Firma, der samler oplysninger om mennesker og sælger dem videre.

Følsomme oplysninger

Oplysninger om blandt andet helbred, religion, politisk overbevisning og seksualitet. Har ekstra beskyttelse i loven.

Hvem betaler for det gratis

Regnestykket

En stor tjeneste kan koste hundredvis af millioner om året at drive. Servere, strøm, lønninger, netværk. Du betaler nul.

Nogen betaler. Spørgsmålet er hvem, og hvad de får for pengene.

Auktionen, der tager et øjeblik

Når du åbner en side med annoncer, sker der ofte det her, hurtigere end du kan nå at se det:

1. Siden fortæller en annonceplatform, at der er en ledig plads.
2. Platformen sender oplysninger med om, hvem der skal se den. Ikke dit navn, men det den ved eller gætter: cirka alder, cirka sted, hvilke interesser den har registreret, hvilken slags enhed du sidder ved.
3. Annoncører byder på pladsen.
4. Den højeste byder vinder, og annoncen bliver vist.

Hele forløbet tager typisk mindre end den tid, det tager siden at blive indlæst.

Læg mærke til, hvad der skete i trin 2. For at auktionen kan afvikles, blev oplysninger om dig sendt ud til de virksomheder, der deltager. Det kan være mange.

Derfor er det ikke gratis

Du betaler ikke penge. Du betaler med to ting:

Opmærksomhed. Din tid er varen. Tjenester er designet til at holde på dig, fordi flere minutter er flere annoncer.

Forudsigelighed. Jo bedre man kan forudsige, hvad du gør, jo mere er det værd at kunne påvirke det.

Det er ikke ondskab, og det er ikke en sammensværgelse. Det er en forretningsmodel. Den er lovlig, den er offentligt kendt, og den er beskrevet i årsregnskaber. Den er bare sjældent forklaret for dem, den handler om.

Der findes andre modeller

Nogle tjenester tager penge og viser ingen annoncer. Nogle er drevet af foreninger eller det offentlige. Nogle er lavet af frivillige og er gratis, uden at nogen samler noget ind.

Pointen er ikke, at annoncer er forkerte. Pointen er, at der er en pris, og at det er rimeligt at vide, hvad man betaler.

Ord du skal kunne

Annonceplatform

Firma, der formidler annoncepladser mellem hjemmesider og annoncører.

Auktion i realtid

Den lynhurtige budrunde om en enkelt annonceplads.

Forretningsmodel

Måden en virksomhed tjener penge på.

Hvad hjælper, og hvad hjælper ikke

Et ærligt regnskab

Der bliver sagt mange ting om, hvordan man beskytter sig. En del af det passer ikke. Her er hvad der faktisk sker.

Åbn hvemkiggermed.dk, gå til del 4, og slå tingene til og fra, mens I læser med.

Privat vindue

Hvad det gør: Sletter din historik, dine cookies og det du har skrevet i felter, når du lukker vinduet. Det er nyttigt, hvis I deler en computer derhjemme.

Hvad det ikke gør: Det skjuler dig ikke. Dit fingeraftryk er stort set det samme. Din internetudbyder kan se det samme som før. Siden kan se det samme som før.

Privat vindue er privat over for dem, der bruger den samme maskine. Ikke over for resten af verden. Det er nok den mest udbredte misforståelse på hele feltet.

At blokere tredjepartscookies

Hvad det gør: Gør det sværere at koble dine besøg på forskellige sider sammen. Det virker, og det er derfor browsere er begyndt at gøre det af sig selv.

Hvad det ikke gør: Stopper ikke fingeraftryk. Stopper ikke den side, du er på, i at følge, hvad du gør på lige den side.

Annonce- og sporingsblokering

Hvad det gør: Forhindrer en stor del af tredjeparterne i overhovedet at blive indlæst. Det er nok det enkelttiltag, der flytter mest for de fleste mennesker. Sideeffekt: siderne bliver hurtigere.

Hvad det ikke gør: Fanger ikke alt. Nogle sider holder op med at virke ordentligt.

Valg af browser

Hvad det gør: Browsere er forskellige. Nogle blokerer sporing som standard og gør aktivt fingeraftryk sværere ved at give lidt upræcise svar på de mest afslørende spørgsmål. Det er et reelt valg med reel effekt.

Hvad det ikke gør: Ingen browser gør dig usynlig.

At logge ud

Hvad det gør: Mere end folk tror. Er du logget ind, kobles det du laver til en konto med dit navn på. Er du ikke, er der kun et fingeraftryk.

Hvad det ikke gør: Fjerner ikke fingeraftrykket.

Det der ikke virker

At slette cookies én gang imellem. Det nulstiller det, der er lettest at genskabe.

At skifte til en anden fane. Det gør ingenting.

At tro, at man er uinteressant. Ingen samler oplysninger om dig, fordi du er interessant. De gør det, fordi det er billigt at gøre det om alle.

Dine valg

To slags valg

Der er de valg, du selv træffer. Og der er de valg, samfundet træffer på alles vegne. Begge dele hører med, og det ene kan ikke erstatte det andet.

Hvis den eneste løsning er, at hver enkelt person skal være ekspert i indstillinger, så er der ikke nogen løsning. Ingen har tid til det. Det er derfor, der også findes regler.

Det du kan gøre

Ikke en liste over, hvad du bør. En liste over, hvad der faktisk flytter noget, så du kan vælge selv:

• Installér en sporingsblokering. Det er den enkeltting, der flytter mest.
• Vælg din browser bevidst. Du bruger den flere timer om dagen. Det er værd at bruge ti minutter på at vælge den.
• Log ud, når du ikke skal bruge kontoen. Især på maskiner, du deler med andre.
• Gå tilladelserne igennem en gang om året. Ligesom i lektion 1. Fjern det, der ikke er nødvendigt.
• Læs det, der står lige over knappen. Ikke hele teksten. Bare den linje, der står lige over "Accepter".

Det du har ret til

Du har rettigheder, også som ung. I Danmark er aldersgrænsen for selv at kunne give samtykke til de fleste tjenester 13 år. Er du yngre, skal en forælder gøre det.

Du har blandt andet ret til:

• At få at vide, hvilke oplysninger et firma har om dig. Det hedder indsigt.
• At få rettet noget, der er forkert.
• At få slettet oplysninger, i mange tilfælde.
• At sige nej til, at dine oplysninger bruges til markedsføring.
• At klage til Datatilsynet, hvis et firma ikke retter sig efter det.

At bede om indsigt er gratis, og firmaet skal svare inden for en måned.

Det samfundet skal beslutte

Her er der ikke facit. Det er spørgsmål, voksne mennesker er uenige om, og som I kommer til at skulle stemme om.

• Skal det være tilladt at følge folk på tværs af hjemmesider, hvis de har sagt ja?
• Kan man overhovedet sige rigtigt ja til noget, man ikke forstår?
• Skal der være en aldersgrænse, og hvor skal den ligge?
• Skal en tjeneste have lov at være gratis, hvis prisen er oplysninger om brugeren?
• Hvem skal betale for de tjenester, alle bruger, hvis ikke annoncerne gør?

Til læreren

Forløbet er bygget til at kunne køres af en lærer uden særlige forudsætninger. Der er en selvstændig lærervejledning med læringsmål, tidsplan, svar til øvelserne og forslag til klassesamtaler. Værktøjet på hvemkiggermed.dk kræver ingen installation, ingen konto og intet login, virker i alle almindelige browsere og sender ingen data nogen steder hen.

Én bemærkning om tonen. Forløbet er skrevet, så eleverne går derfra med et realistisk billede og et par konkrete valg, ikke med ubehag. Lektion 5 er med, fordi det er den, der forhindrer forløbet i at blive en skræmmekampagne. Spring den ikke over, hvis tiden bliver knap. Spring hellere en øvelse i lektion 3 eller 4.