Lærervejledning

Hvem kigger med?

Tidsplan, læringsmål, facit til øvelserne, de steder hvor lektionen typisk går i stå, og seks profilkort til print.

7.-10. klasse og 1. gDansk, samfundsfag, matematik, teknologiforståelse
Seks lektioner à 45 minutterNedskæring til tre eller én står i vejledningen
Forberedelse: 10 minutterKlik dig gennem værktøjets fire dele én gang
CC BY-SA 4.0Frit at kopiere, printe, ændre og bruge

Hvert hovedafsnit begynder på en frisk side, og profilkortene til øvelse 3 ligger til sidst på deres eget ark, klar til at blive klippet ud.

Hvad du får, og hvad du skal bruge

Forløbet består af tre dele:

Elevhæftet, seks lektioner med tekst, ordlister og en øvelse til hver lektion.
Værktøjet på hvemkiggermed.dk, som eleverne åbner i deres egen browser.
Denne vejledning, med tidsplan, læringsmål, facit og forslag til klassesamtaler.

Du behøver ingen særlige forudsætninger. Du skal ikke installere noget, oprette noget eller logge ind, og du skal ikke kunne programmere. Har du undervist i kildekritik, kan du undervise i det her.

Det eneste, du skal gøre inden første lektion

Åbn værktøjet på den maskine, der er koblet til tavlen, og klik dig igennem de fire dele én gang. Det tager ti minutter, og det er den bedste forberedelse, der findes til forløbet.

Sådan hænger det sammen

Oversigt over lektionerne
Lektion	Emne	Elevens svar bagefter	Værktøj
1	Sporet du ikke vidste du satte	Hvad er et digitalt spor?	Nej
2	Din maskine har et ansigt	Hvordan genkendes jeg uden cookies?	Del 1 og 2
3	Fra brikker til billede	Hvordan bliver detaljer til en profil?	Del 3
4	Hvem betaler for det gratis	Hvorfor sker det overhovedet?	Nej
5	Hvad hjælper, og hvad hjælper ikke	Hvad virker, og hvad er en myte?	Del 4
6	Dine valg	Hvad gør jeg, og hvad skal besluttes politisk?	Nej

Forløbet er bygget som en bevægelse fra hvad sker der over hvorfor sker det til hvad gør vi ved det. Rækkefølgen bærer pointen. Bytter man om, bliver lektion 5 til en tjekliste i stedet for et svar på et spørgsmål, eleverne selv har stillet.

Hvis du ikke har seks lektioner

Tre lektioner. Slå 1 og 2 sammen (drop øvelse 1, brug værktøjets del 1 og 2 som indgang). Kør lektion 5 som den er. Slut med lektion 6. Du mister forretningsmodellen, og eleverne får så et svar på hvordan, men ikke på hvorfor. Det er den mindst dårlige nedskæring.

Én lektion. Værktøjets del 1, 2 og 4 på elevernes egne maskiner, med øvelse 2 som afslutning. Sig højt, at det er et smugkig, ikke et forløb.

Det du ikke skal skære væk: lektion 5. Den er hele grunden til, at forløbet ikke er en skræmmekampagne. Bliver tiden knap, så drop hellere en øvelse i lektion 3 eller 4.

Læringsmål og fagmapning

Overordnet: Eleven kan forklare, hvordan man kan genkendes og profileres på nettet uden at have oplyst sit navn, kan vurdere hvilke modtræk der har effekt, og kan tage stilling til, hvad der er den enkeltes ansvar, og hvad der skal reguleres.

Læringsmål lektion for lektion
Lektion	Eleven kan	Tegn på at målet er nået
1	skelne mellem oplysninger, man afgiver bevidst, og oplysninger, der afgives automatisk	eleven kan give sit eget eksempel på hver slags, uden at bruge hæftets
2	forklare, hvad et fingeraftryk er, og hvorfor mange harmløse oplysninger tilsammen udpeger én maskine	eleven kan forklare, hvorfor et fingeraftryk er sværere at slette end en cookie
3	redegøre for, hvordan enkeltobservationer bliver til gæt om en person, og forholde sig til, at gæt bruges som viden	eleven skelner i egne ord mellem "de ved" og "de gætter" og kan sige, hvorfor forskellen betyder noget
4	forklare forretningsmodellen bag gratis tjenester og pege på, hvad brugeren betaler med	eleven kan beskrive annonceauktionen i egne ord og nævne, hvad der sendes videre i trin 2
5	vurdere udbredte modtræk og skelne mellem det, der virker, og det, der ikke gør	eleven kan afvise en påstand med en begrundelse, ikke bare med et nej
6	tage begrundet stilling til egne valg og til, hvad der skal besluttes i fællesskab	eleven kan formulere en regel og selv pege på dens svaghed

Hvor det passer ind

Mapningen her er vejledende. Kobl selv til din årsplan og til de aktuelle Fælles Mål eller læreplaner, du arbejder efter.

Dansk, udskoling. Kommunikation og fortolkning. Lektion 4 og 5 er kildekritik på et felt, hvor eleverne har mange påstande og få kilder. Øvelse 5 er i praksis en kildekritisk øvelse forklædt som en teknikøvelse.

Samfundsfag, udskoling. Økonomi (lektion 4), politik og rettigheder (lektion 6), samfundsfaglige metoder (øvelse 4, hvor eleverne undersøger ejerskab og indtjening).

Matematik. Entropibegrebet i lektion 2 er kombinatorik og sandsynlighed i forklædning. Øvelse 2 kan udvides til en regneopgave: hvor mange ja/nej-spørgsmål skal der til for at udpege én ud af 25? Ud af 5,9 millioner?

1. g. Samfundsfag C og dansk. Lektion 3 og 6 kan bære en skriftlig opgave om profilering og samtykke. Øvelse 6 fungerer som en lille policy-øvelse.

Teknisk forberedelse

Værktøjet kræver: en almindelig browser og JavaScript slået til. Intet andet. Ingen konto, intet login, ingen installation, ingen tilladelser.

Der bliver ikke sendt noget nogen steder hen. Alt regnes ude på elevens egen maskine. Det er ikke en høflig formulering, det er en påstand, du selv kan efterprøve: åbn udviklerværktøjerne (F12), gå til fanen Netværk, og genindlæs siden. Der bliver hentet filer fra hvemkiggermed.dk og fra ingen andre. Det er i øvrigt en glimrende ting at vise klassen i lektion 2, netop fordi det er den slags påstand, forløbet lærer dem at efterprøve.

Det virker offline. Har eleverne åbnet siden én gang, kan den åbnes igen uden net. Praktisk hvis skolens netværk er ustabilt.

Hvis skolen har en netværksblokering eller en fælles udvidelse installeret på alle maskiner, vil elevernes resultater i del 4 ligne hinanden mere, end de ellers ville. Det er ikke en fejl. Det er et glimrende diskussionspunkt: I er blevet mere ens, og det gør jer sværere at skille ad.

Kan du ikke få det på tavlen, kan hele lektion 2 køres på elevernes egne maskiner alene. Det er bare mindre effektfuldt, fordi sammenligningen på tværs af klassen er pointen.

Lektion 1

Sporet du ikke vidste du satte

Formål: at flytte eleven fra "jeg har ikke noget at skjule" til "jeg vidste ikke, at jeg fortalte det".

Tid: 45 minutter.

Tidsplan for lektion 1
Tid	Hvad
5 min	Optællingen på hæftets første side. Læs den højt, lad spørgsmålene stå et øjeblik
10 min	Læs "Hvad et digitalt spor er" og "To slags hukommelse"
15 min	Øvelse 1, tilladelser på egen telefon
10 min	Opsamling i klassen
5 min	Ordlisten

Det svære sted

Nogle elever vil sige, at det er lige meget, fordi de ikke har noget at skjule. Diskutér ikke imod. Spørg i stedet: vil du låne din oplåste telefon ud til sidemanden i ti minutter? Næsten ingen siger ja. Forskellen mellem at skjule noget og at ville bestemme selv er hele forløbets grundsten, og den skal helst opstå i klassen i lektion 1 frem for at blive fortalt af dig.

Om øvelse 1. Der er ikke noget facit. Det, der skal ske, er at eleverne opdager mindst én tilladelse, de ikke kan huske at have givet. Det sker næsten altid. Sker det ikke, er det også et resultat, og så er klassen usædvanlig omhyggelig.

Vær opmærksom på

Øvelsen beder eleverne kigge i deres egen telefon. Nogle elever har gode grunde til ikke at ville vise deres skærm. Sig på forhånd, at ingen skal vise noget frem, og at skemaet ikke skal afleveres.

Opsamlingen kan bæres af to spørgsmål. Var der noget, der overraskede jer? Er der en app, der har adgang til mere, end den har brug for for at virke?

Lektion 2

Din maskine har et ansigt

Formål: at eleven ser sit eget fingeraftryk og forstår, hvorfor harmløse oplysninger tilsammen bliver entydige.

Tid: 45 minutter. Den her lektion bærer forløbet. Prioritér den.

Tidsplan for lektion 2
Tid	Hvad
5 min	Åbn værktøjets del 1 på tavlen. Lad klassen se, hvad maskinen fortæller
10 min	Eleverne åbner hvemkiggermed.dk på egne maskiner, del 1 og 2
5 min	Læs de første seks tegn af koden op på skift. Tæl sammenfald
10 min	Læs "Hvad der lige skete" og "Hvorfor det er mere sejlivet end cookies"
10 min	Øvelse 2
5 min	Ordlisten

Sådan får du effekten frem

Åbn del 1 på tavlen først, uden at sige noget, og lad listen stå. Spørg så: hvornår skrev jeg noget af det her? Svaret er aldrig. Det er det øjeblik, forløbet handler om.

Oplæsningen af koden. I en klasse på 25 vil der som regel være få eller ingen sammenfald. Er der to ens, så undersøg dem: det er næsten altid to ens skolemaskiner med samme opsætning og samme vinduesstørrelse. Det er ikke en fejl i værktøjet, det er pointen om, at ens maskiner er sværere at skille ad, og det leder direkte over i lektion 5.

Om entropitallet. Værktøjet viser et tal i bits. Sig ærligt til klassen, at det er et kvalificeret skøn, ikke en måling. Værktøjet lægger bits sammen for hvert signal og ganger med en faktor, fordi signalerne overlapper: kender man grafikkortet, kan man ofte gætte styresystemet. Resultatet lander typisk omkring 18 til 22 bits, hvilket svarer til det, store undersøgelser på området faktisk måler. At sige det højt er ikke et forbehold, det er en del af undervisningen: eleverne skal kunne se forskel på en måling og et skøn.

Hvis nogen spørger, hvad 20 bits betyder: hver bit halverer antallet af mennesker, det kunne være. 20 bits deler med cirka en million. Der er 5,9 millioner mennesker i Danmark.

Det svære sted

Forskellen på cookie og fingeraftryk. Den enkleste forklaring, der holder: en cookie er en seddel, siden har lagt i din lomme, og den kan du smide ud. Et fingeraftryk er din håndskrift, og den kan du ikke smide ud.

Om øvelse 2. Facit i en klasse på 25 er fem spørgsmål, hvis hvert spørgsmål deler gruppen præcis i to (2 opløftet i 5 er 32, altså nok til 25). I praksis skal eleverne bruge seks til otte, fordi virkelige spørgsmål deler skævt: "har du en ældre søskende" rammer ikke halvdelen. Netop den skævhed er pointen. Et sjældent svar afslører mere end et almindeligt. Bruger nogen deres eneste spørgsmål på noget, alle svarer ens på, har de lige lært, hvad entropi betyder, uden at bruge ordet.

Klassesamtalen: hvert spørgsmål var harmløst. Var summen også harmløs?

Lektion 3

Fra brikker til billede

Formål: at eleven forstår, at en profil er gæt, og at gæt bliver brugt, som om de var viden.

Tid: 45 minutter.

Tidsplan for lektion 3
Tid	Hvad
10 min	Værktøjets del 3 på tavlen. Læs profilteksten højt, som annoncebranchen ville se den
10 min	Læs "Hvad en profil er" og "Hvor brikkerne kommer fra"
15 min	Øvelse 3, to og to, med profilkortene bagest i vejledningen
10 min	Opsamling

Sådan bruger du del 3. Værktøjet oversætter elevens egne værdier til den slags beskrivelse, en annonceplatform arbejder med. Vis den på tavlen med din egen maskine. Læreren, der bliver beskrevet som en kategori foran klassen, er et bedre eksempel end en elev, og ingen bliver hængt ud.

Det svære sted

Eleverne blander at vide og at gætte sammen. Hold fast i skellet hele lektionen. Spørg hver gang nogen siger "de ved": ved de det, eller gætter de det? Hvor kunne gættet komme fra?

Om "det gæt, der ikke skulle være gættet"

Afsnittet handler om helbred, religion, politisk holdning, seksualitet og graviditet. Det er de kategorier, loven beskytter særligt. Vær opmærksom på, at der kan sidde elever i klassen, som er personligt berørt af netop de kategorier. Hold samtalen på systemet og ikke på personer, og bed ikke nogen om eksempler fra deres eget liv.

Om øvelse 3. Der er seks profilkort bagest i vejledningen, og de ligger også alene på ét ark til print. Print og klip. Hvert par får ét kort.

Der er ikke ét rigtigt svar, men der er et rigtigt forløb: eleverne gætter først frimodigt, bliver derefter bedt om at vurdere deres egen sikkerhed, og opdager til sidst, at gættene skal bruges til noget alvorligt. Det er delen med forsikringsselskabet, der gør indtryk. Skær den ikke væk.

Klassesamtalen: hvad er forskellen på at gætte og at vide? Betyder den forskel noget for den, gættet handler om? Et godt opfølgende spørgsmål: hvem kan man klage til over et forkert gæt, man ikke ved eksisterer?

Lektion 4

Hvem betaler for det gratis

Formål: at eleven kan forklare forretningsmodellen, uden at det bliver til en sammensværgelse.

Tid: 45 minutter.

Tidsplan for lektion 4
Tid	Hvad
10 min	Regnestykket og auktionen. Tegn de fire trin på tavlen
10 min	Læs "Derfor er det ikke gratis" og "Der findes andre modeller"
15 min	Øvelse 4, følg pengene
10 min	Opsamling

Tegn auktionen. Fire kasser og pile imellem dem virker bedre end teksten alene. Sæt en ring om trin 2, hvor oplysningerne om brugeren sendes ud til de bydende, og skriv ved siden af: det er her, det sker. Resten af auktionen er almindelig handel.

Det svære sted, og det vigtigste i hele lektionen: tonen

Forløbet beskriver en lovlig forretningsmodel, der står i offentlige årsregnskaber, ikke et komplot. Bliver lektionen til "de er onde", holder eleverne op med at tænke, og forløbet mister sin værdi. Sig det direkte: det her er ikke ulovligt, og det er ikke hemmeligt. Det er bare sjældent forklaret for dem, det handler om.

Om øvelse 4. Regn med, at eleverne har svært ved at finde ud af, hvordan tjenesten tjener penge, og at privatlivspolitikken er lang og uklar. Det er resultatet. Opsamlingens vigtigste spørgsmål er derfor det andet: hvis det var svært at finde ud af, hvorfor tror I så, det var svært?

Elever, der vælger en tjeneste, hvor svaret er let at finde, kan sammenligne med en, hvor det ikke er. Forskellen er i sig selv en pointe.

Lektion 5

Hvad hjælper, og hvad hjælper ikke

Formål: at rydde op i myterne, og at give eleven noget, der faktisk virker.

Tid: 45 minutter. Skær den aldrig væk.

Tidsplan for lektion 5
Tid	Hvad
5 min	Åbn værktøjets del 4 på tavlen med alt slået fra
15 min	Slå ét modtræk til ad gangen, mens klassen læser med i hæftet
15 min	Øvelse 5, test en påstand
10 min	Opsamling

Sådan kører du del 4. Værktøjet har fire kontakter: privat vindue, blokér tredjepartscookies, annonceblokering, og en browser der modarbejder fingeraftryk. Slå dem til én ad gangen og lad klassen se, hvad der forsvinder, hvad der delvist forsvinder, og hvad der bliver stående. Slå dem derefter fra igen og prøv en anden rækkefølge.

Den store aha-oplevelse er privat vindue: næsten alt bliver stående. Start med den.

De fire modtræk, kort fortalt

De fire modtræk
Modtræk	Virker mod	Virker ikke mod
Privat vindue	andre, der bruger den samme maskine	selve sporingen. Fingeraftrykket er det samme, IP-adressen er den samme
Blokér tredjepartscookies	kobling af dine besøg på tværs af sider	fingeraftryk, og den side du står på
Annonceblokering	at tredjepartsscripts overhovedet får lov at måle	alt. Siden selv kan stadig måle. Nogle sider går i stykker
Fingeraftryks-modarbejdende browser	de fleste af de afslørende signaler	dig, hvis du selv logger ind

Det svære sted

At logge ind slår alt andet. En elev, der har den bedste browser i verden og er logget ind med sit navn, er ikke anonym. Sig det, mens del 4 står på tavlen med den kontakt slået til: linjen "at du er logget ind" bliver stående, uanset hvad man ellers gør.

Facit til øvelse 5

De påstande, der oftest kommer op:

Facit til øvelse 5
Påstand	Svar
"Inkognito gør mig anonym"	Nej. Det skjuler besøget for andre brugere af maskinen. Siden, netværket og internetudbyderen ser det samme som før
"Jeg sletter mine cookies, så er jeg fri"	Delvist, og kun kortvarigt. Det nulstiller lige præcis det, der er lettest at genskabe. Fingeraftrykket er urørt
"Jeg har ikke noget at skjule, så det gør ikke noget"	Ikke en faktapåstand, men et standpunkt. Vend det: det handler ikke om at skjule, men om at bestemme selv. Sammenlign med den oplåste telefon fra lektion 1
"VPN gør mig usynlig"	Nej. En VPN skjuler din IP-adresse for hjemmesiden og din trafik for netværket. Fingeraftryk, cookies og login er upåvirkede
"Jeg er ung og uinteressant, de gider ikke mig"	Nej. Ingen samler ind, fordi du er interessant. De gør det, fordi det er billigt at gøre om alle. Unge er i øvrigt en efterspurgt målgruppe
"Man kan bare sige nej i cookiebanneret"	Delvist. Det virker for cookies, hvis banneret er lavet efter reglerne. Det virker ikke mod fingeraftryk, og ikke alle bannere gør, hvad de siger
"Min telefon lytter til mig, jeg fik en annonce for det, jeg lige talte om"	Næsten altid nej. Det er som regel profilering, der rammer plet: du og din ven har set på de samme ting, er på samme netværk og har samme interesser. Det er faktisk mere ubehageligt end aflytning, fordi det ikke kræver mikrofonen
"Man kan ikke gøre noget alligevel"	Nej. Sporingsblokering flytter meget for de fleste, og det tager fem minutter. Se lektion 6

Påstanden om telefonen, der lytter, kommer i næsten hver klasse. Den er værd at bruge tid på, fordi den er et perfekt eksempel på at gætte forkert om, hvordan noget sker, mens man har ret i, at der sker noget.

Lektion 6

Dine valg

Formål: at eleven går derfra med noget, der kan gøres, og med en fornemmelse af, at det ikke kun er hans eller hendes eget ansvar.

Tid: 45 minutter.

Tidsplan for lektion 6
Tid	Hvad
10 min	"To slags valg" og "Det du kan gøre"
10 min	"Det du har ret til"
20 min	Øvelse 6, skriv reglen, i grupper på fire
5 min	De tre linjer, hver for sig

Hold fast i, at der er to slags valg. Hvis den eneste løsning er, at hvert enkelt menneske skal være ekspert i indstillinger, er der ingen løsning. Det er derfor, der også findes regler. Slutter forløbet med en tjekliste til den enkelte, har det efterladt eleverne med et ansvar, de ikke kan bære alene.

Om rettighederne. Aldersgrænsen for selv at kunne give samtykke er 13 år i Danmark. Retten til indsigt er gratis, og virksomheden skal svare inden for en måned. Har du tid og en klasse, der er tændt, er en indsigtsanmodning til en tjeneste, eleverne bruger, den stærkeste udvidelse af hele forløbet. Svarene plejer at komme, og de plejer at overraske. Lad eleverne sende den fra en mail, de selv styrer, og lad ingen sende noget, de ikke har lyst til.

Om øvelse 6. Kravet om, at reglen skal kunne håndhæves, er det, der gør øvelsen svær, og det er meningen. De fleste grupper skriver først noget i retning af "det skal være forbudt at spore folk". Spørg så: hvem afgør, hvad sporing er? Hvad med den side, du selv er på? Hvad med et supermarked med et kundekort?

De tre opfølgende spørgsmål i hæftet, om hvem der bliver glade, hvem der bliver sure, og hvad der går galt, er hele den politiske øvelse i miniature. Brug dem.

Afslutningen

De tre linjer, eleven skriver til sig selv, skal ikke afleveres, ikke læses op og ikke evalueres. Sig det tydeligt, inden de skriver. Det er derfor, de bliver ærlige.

Til dig, undervejs

Elever, der bliver utrygge

Nogle få elever reagerer stærkere, end forløbet lægger op til. Det er som regel elever, der har en konkret grund: en konflikt derhjemme, en der forfølger dem, en familie der er flygtet fra noget. Forløbet må ikke gøre dem mere bange.

To ting hjælper. Den ene er lektion 5, fordi den viser, at noget faktisk virker. Den anden er at sige højt, at ingen forventes at gøre alt, og at det, der flytter mest, tager fem minutter.

Er du bekymret for en elev

Tag samtalen efter timen og ikke i klassen, og inddrag skolens sædvanlige beredskab. Denne vejledning erstatter det ikke.

Elever, der ved mere end dig

Der sidder ofte én, der ved en masse, og som gerne vil rette dig. Det er en gave. Giv opgaven videre: bed vedkommende om at efterprøve en påstand fra lektion 5 og fremlægge svaret i næste time. Du skal ikke kunne mere om emnet end klassen. Du skal holde samtalen på sporet.

Hvis du bliver spurgt om noget, du ikke ved

Sig det. Skriv spørgsmålet op på tavlen og lad det stå til næste gang. Et forløb om, hvor svært det er at finde ud af, hvem der ved hvad om en, tåler glimrende en lærer, der ikke ved alt.

Evaluering

Du kan nøjes med tre spørgsmål på et stykke papir, ti minutter i den sidste lektion:

Forklar med dine egne ord, hvad et fingeraftryk er, og hvorfor det er sværere at slippe af med end en cookie.
Nævn ét modtræk, der virker, og ét, folk tror virker, men som ikke gør. Begrund begge.
Skriv én regel, du synes skal gælde, og nævn én ting, der er svær ved den.

Svarene viser, om målene i lektion 2, 5 og 6 er nået. Er de tre på plads, har forløbet gjort sit arbejde.

Brug vejledningen frit

Vejledningen er udgivet under CC BY-SA 4.0. Du må kopiere den, printe den, ændre i den, oversætte den og bruge den videre, også i undervisning du tager betaling for. Du skal kreditere kilden og dele dine ændringer på samme vilkår.

Kreditlinjen kan for eksempel se sådan ud:

"Hvem kigger med?" af InfoPeak, hvemkiggermed.dk, CC BY-SA 4.0

Profilkort til øvelse 3

Print og klip. Hvert par får ét kort. Alle personer er opdigtede. På papir ligger de seks kort på deres eget ark, to i bredden og tre i højden, med stiplede klippekanter.

Skal du kun bruge kortene og ikke hele vejledningen, så ligger de også alene på ét ark til print.

Kort 1
Har søgt på "billige flybilletter Barcelona" tre gange på en uge. Har været online klokken 02.30 to hverdage i træk. Har set på en side om søvnproblemer.
Skriv fem gæt. Skriv ud for hvert, hvor sikre I er.
Kort 2
Har på tre uger kigget på seks forskellige sider om barnevogne. Har derefter ikke handlet på nogen af dem. Køber pludselig dagligvarer om formiddagen i stedet for om aftenen.
Skriv fem gæt. Skriv ud for hvert, hvor sikre I er.
Kort 3
Læser sportsnyheder hver morgen mellem 6.40 og 7.10 fra det samme netværk. Er i en uge online fra en anden tidszone. Er derefter tilbage til det samme mønster.
Skriv fem gæt. Skriv ud for hvert, hvor sikre I er.
Kort 4
Har søgt på "opsigelse varsel funktionær" og på et fagforbunds hjemmeside. Har opdateret sin profil på et jobsite. Er online i arbejdstiden på en måde, personen ikke var før.
Skriv fem gæt. Skriv ud for hvert, hvor sikre I er.
Kort 5
Bruger tre timer om dagen på spil på telefonen. Har klikket på fire annoncer for spil om penge på en måned. Er 16 år ifølge sin profil på en anden tjeneste.
Skriv fem gæt. Skriv ud for hvert, hvor sikre I er.
Kort 6
Har i et halvt år kigget på en bestemt bys boligannoncer, 400 kilometer væk fra der, hvor personen plejer at være online. To fingeraftryk, der før altid var på det samme netværk om aftenen, er det ikke længere.
Skriv fem gæt. Skriv ud for hvert, hvor sikre I er.

Til dig som lærer

Kortene er skrevet, så det oplagte gæt er let at komme frem til, og så det er tydeligt, at gættet kan være helt forkert. Kort 2 kunne være en graviditet, eller en gave til en søster, eller en, der lige har mistet et barn. Kort 6 kunne være en skilsmisse, eller et jobskifte, eller en drøm, der aldrig bliver til noget. Det er præcis den usikkerhed, del 3 af øvelsen handler om: gættet bliver brugt alligevel.