Spring til indholdet
Hvem kigger med?
Lærerforløbet · modul 3 af 3

Sådan passer det ind i dit fag

Ti minutter. Hvor forløbet hører hjemme fagligt, hvordan du skærer det ned, når du ikke har seks lektioner, og hvad du mister ved hver nedskæring.

Tilbage til oversigten over forløbet

Hvor det passer ind

Mapningen er vejledende. Kobl selv til din årsplan og til de aktuelle Fælles Mål eller læreplaner, du arbejder efter. Forløbet er skrevet, så det kan bæres af ét fag alene, men det bliver bedre, hvis to fag deler det.

Hvor forløbet passer ind fagligt
Fag Det stærkeste greb Lektioner
Dansk, udskoling Kommunikation og fortolkning. Øvelse 5 er en kildekritisk øvelse forklædt som en teknikøvelse: eleverne har mange påstande og få kilder 4 og 5
Samfundsfag, udskoling Økonomi, politik og rettigheder. Øvelse 4 er samfundsfaglig metode: undersøg ejerskab og indtjening i en tjeneste, eleverne selv bruger 4 og 6
Matematik Entropi er kombinatorik og sandsynlighed i forklædning. Øvelse 2 kan udvides: hvor mange ja/nej-spørgsmål skal der til for at udpege én ud af 25? Ud af 5,9 millioner? 2
Teknologiforståelse Værktøjet er hele faget i miniature: eleven undersøger et system, der påvirker hende, og efterprøver en påstand om det 2, 3 og 5
1. g, samfundsfag C og dansk Lektion 3 og 6 kan bære en skriftlig opgave om profilering og samtykke. Øvelse 6 fungerer som en lille policy-øvelse 3 og 6
Deler du forløbet med en kollega

Det oplagte snit går efter lektion 3. Første halvdel er hvad sker der og hører til i teknologiforståelse eller matematik. Anden halvdel er hvorfor og hvad så og hører til i samfundsfag eller dansk. Aftal, hvem der kører lektion 5, og lad den ikke falde mellem to stole. Det er den, der ikke må skæres væk.

De tre nedskæringer

De færreste har seks lektioner til rådighed. Her er de tre versioner, der virker, og prisen for hver.

Seks lektioner: hele forløbet

Bevægelsen fra hvad sker der over hvorfor sker det til hvad gør vi ved det. Rækkefølgen bærer pointen. Bytter man om, bliver lektion 5 til en tjekliste i stedet for et svar på et spørgsmål, eleverne selv har stillet.

Prisen: ingen. Det er sådan, forløbet er skrevet.

Tre lektioner

  1. Lektion 1 og 2 slået sammen. Drop øvelse 1, og brug værktøjets del 1 og 2 som indgang i stedet.
  2. Lektion 5, som den er.
  3. Lektion 6, som den er.

Prisen: du mister forretningsmodellen. Eleverne får et svar på hvordan, men ikke på hvorfor. Nogle vil derfor gå derfra med en fornemmelse af, at nogen gør noget ondt ved dem, i stedet for at det er en lovlig forretningsmodel, der står i offentlige årsregnskaber. Det er den mindst dårlige nedskæring, men den er ikke gratis.

Én lektion

Værktøjets del 1, 2 og 4 på elevernes egne maskiner, med øvelse 2 som afslutning.

Prisen: alt det, der ikke er værktøjet. Sig det højt til klassen: det her er et smugkig, ikke et forløb. Så ved de, at der er mere, og at de ikke har fået det.

Det du aldrig skærer væk

Lektion 5. Den er hele grunden til, at forløbet ikke er en skræmmekampagne. Bliver tiden knap, så drop hellere en øvelse i lektion 3 eller 4. Kører du én-lektions-versionen, er del 4 af værktøjet den del af lektion 5, der skal med, og den skal ligge til sidst.

Spor B

Underviser du på læreruddannelsen eller pædagoguddannelsen

Så er dine studerende ikke målgruppen for elevhæftet. De er den næste generation af afsendere. Det ændrer, hvad forløbet skal bruges til.

Læg det ind som et modul om at undervise i noget, man ikke er ekspert i

Det er den faglige pointe, der rækker ud over emnet. En underviser, der kan sige "det ved jeg ikke, lad os efterprøve det" foran en klasse, kan tage ethvert emne op. Forløbet her er et konkret sted at øve det, fordi emnet er teknisk nok til at være ubehageligt og enkelt nok til, at efterprøvningen tager to minutter.

Tre greb, der virker på et hold studerende

  • Kør åbningen på dem. Del 1 på skærmen, uden ord, efterfulgt af "hvornår skrev jeg noget af det her?". De studerende skal mærke virkningen på sig selv, før de bruger den på en klasse. Det virker også på voksne. Det virker faktisk især på voksne.
  • Lad dem køre selvtjekket på deres praktikskoles forside. Ikke på professionshøjskolens egen, i første omgang. Det er mindre betændt, og de skal alligevel derud.
  • Bed dem skære forløbet ned til én lektion og forsvare snittet. Nedskæringen er en didaktisk øvelse: hvad er kernen, og hvad er stilladset? De tre versioner ovenfor er ét svar, ikke det eneste.

De studerendes egne blinde vinkler

De to, der kommer igen: at et privat vindue gør noget mere, end det gør, og at "de unge er ligeglade". Den anden holder sjældent, når man spørger eleverne selv. Den er værd at lade de studerende efterprøve i praktikken i stedet for at få den at vide.

Materialet er dit at ændre

Hele forløbet er udgivet under CC BY-SA 4.0. Du må skrive dine egne øvelser ind, skifte eksemplerne ud, oversætte det og lægge det på jeres eget intranet. Du skal kreditere kilden og dele dine ændringer på samme vilkår. Du skal ikke spørge om lov, og du skal ikke skrive til os først.

Det næste skridt

Du har nu været igennem de tre moduler. Der mangler ét skridt:

  1. Selvtjekket, femten minutter. Åbn din egen skoles forside, tæl domænerne i netværksfanen, og sammenlign med hvemkiggermed.dk.

Og så er du klar. Konkret vil det sige:

  • Print elevhæftet i klassesæt, eller vis det på skærm.
  • Print de seks profilkort og klip dem ud, hvis du skal køre lektion 3.
  • Hav lærervejledningen åben i en fane, når du underviser. Tidsplanen står lektion for lektion.

Har du kørt forløbet med en klasse, er tilbagemeldinger meget velkomne, især om det, der faldt til jorden. Skriv til kontakt@hvemkiggermed.dk.